17-ÅRIGE 

Du kan starte på køreskolen, når du er 16 år og 9 måneder, og allerede gå til køreprøve på din 17-års fødselsdag.


Nye regler fra 1. juli 2025

Fra 1. juli 2025 gælder nye regler for 17-årige med kørekort:

  • Du må køre uden ledsager fra kl. 05.00 til 20.00.

  • Mellem kl. 20.00 og 05.00 skal du have en ledsager med i bilen.

Øvelse gør mester

Selvom det i dagtimerne ikke længere er et krav at have en ledsager, anbefaler jeg øvelse sammen med en erfaren bilist, fx mor, far eller en anden voksen, du er tryg ved.


Jo flere timer du øver, desto mere sikker bliver du bag rattet – både nu og som selvstændig bilist efter du fylder 18 år.




Krav til ledsageren


    • Skal være mindst 24 år

    • Skal have haft kørekort til kategori B i mindst 5 år.

    • Ikke have fået frakendt kørekortet (hverken betinget eller ubetinget) de seneste 5 år.


Når du fylder 18 år, må du køre uden ledsager hele døgnet.







Husk forældres samtykke

Før du starter på køreskolen som 17-årig, skal begge dine forældre eller værger give skriftligt samtykke og underskrive din ansøgning om kørekort.